Lindsay Lohan, barnestjernen fra 'Forældrefælden', leder stadig efter sin rette voksne hylde og har i ventetiden påtaget sig endnu et harmløst fluevægtslystspil i forlængelse af mor-datter-rollebytningen i 'Freaky Friday': Her er det held og uheld, der bytter plads mellem hende og ham. Kysk-appetitlige Ashley er svineheldig som Højben: solskin, når hun træder ud ad døren, gevinst på skrabeloddet, møde med velbygget milliardærarving i elevatoren osv. Hendes modsætning er Jake, spillet af Chris Pine, for den unge altmuligmand i bowlinghallen og musikmanager-wannabe er så hjemsøgt af uheld og plager som bibelens Job. I komedier af denne art, bygget over teenagedrømmen om, at kiksethed ved et trylleslag kan forvandles til kanonsucces, overrasker det egentlig ikke, at held øjensynlig overføres ligesom herpes: Ashley kysser Jake ved et maskebal, og straks følger heldet ham - 'hans' band, britiske McFly, opnår en kontrakt - mens hun nu tæppebombes af uheld, fra en knækket hæl til fyring og fængsling. Horisonten er omhyggeligt afgrænset til amerikansk middelklasseungdoms, men gedigne uheld er jo sommetider morsomme, jævnfør bananskrællen, og i biroller som hhv. Jakes og Ashleys chefer leverer store sorte Faizon Love og lange lyse Missy Pyle veldoserede selvparodier. Men hverken Lohan eller Pine - endsige instruktøren - lader til at være på toppen i dette urefererbare taber-vinder-taber-osv. eventyr, som kun kærlighed og mundvand kan skabe ligevægt i.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























