Da ’Red State’ havde verdenspremiere på Sundance Film Festival, skabte det furore, at instruktør Kevin Smith radikalt havde valgt at distribuere filmen på egen hånd uden om det etablerede studiesystem.
Men faktisk er det mest radikale filmen selv, for med ’Red State’ bevæger Smith sig væk fra de snakkesalige, selvbevidste skildringer af tidstypiske slackers i bl.a. ’Clerks’ og ’Zack and Miri Make a Porno’ og ind i nye, ubehagelige landskaber.




























