Som et ansigt uden sminke er denne rumænske guldpalmevinder fra Cannes, hvor filmen desuden opnåede to andre priser i år. Af gode, enkle grunde: Den oser af nøgtern ærlighed, dirrer af ængsteligt undertrykt protest og lyser af befriende godt skuespil og originalt, men ukunstlet kameraarbejde.
Usminkede, men kønne er både Gabita og Otilia, hendes værelseskammerat på kollegiet i 1987, få år før Ceausescus fald i et Rumænien, hvor befolkningens kummerlige forhold blev sat i relief af diktatorens hæmningsløse pragt og magtfuldkommenhed.
'Tales from the Golden Age' kalder instruktøren ironisk den serie film, denne skal indgå i. Guldalder for en lille magtklike, trøstesløshed for et helt folk.
Særlige services
Gabita er gravid, og abort er forbudt. Men med den nok så handlekraftige Otilias hjælp får hun skaffet kvaksalveren hen på det hotelværelse, hvor indgrebet skal foretages. Da manden opdager, Gabita er længere henne end oplyst (jævnfør titlen), forlanger han den aftalte pris suppleret med korporlige tjenesteydelser – af begge piger.
Skal Otilia strække sig så langt for venskabets skyld – samtidig med at hendes kæreste utålmodigt venter hende til en familiefødselsdag?
Filmen følger i løbet af et rystende døgn Otilias odyssé gennem et samfund, hvor selv de mindste fornødenheder – sæbe, varmt vand, gas – er knaphedsgoder, man må sjakre og snyde sig til. Et mistænksomhedens og bjergsomhedens mangelsamfund, hvor alle bøjer loven for at klare sig; men hvor også alle, fra hotelportieren til familiens gæst, kan være angivere.
Rå realisme
Selv efter indgrebet skal alt skjules, fosteret frem for alt. Gabita er nærmest lammet af chok, så i Otilias liv bliver det her døgn ét langt mareridt. Men det fine er, at dét aldrig siges – kun ses.
Hendes natlige vandring rundt i byen for at finde et sted, hvor hun uset kan skille sig af med den lille, døde byrde i skuldertasken, er rå realisme, der vokser til mytiske dimensioner.
Anamaria Marinca er glamourfrit køn, ren som en lysende hverdagsmorgen i den bærende rolle som Otilia, skyldfri hjælper og vidne, på et døgn forvandlet til medskyldig.
Som gravide Gabita balancerer Laura Vasiliu handlingslammet på kanten af at udnytte sin veninde, mens modne Vlad Ivanov som kvaksalveren jo udnytter dem begge med afstumpet, kontant selvsikkerhed.
Kroppe uden ansigter
I en markant birolle som Otilias måske kommende svigermor ses Luminita Gheorghiu, der blev prisbelønnet for sin større rolle i sidste års rumænske mesterværk, 'Hr. Lazarescus sidste rejse'.
Fotografen derfra, Oleg Mutu, står også her for den originale kameraføring med lange, faste indstillinger på ofte bortvendte personer eller kropsudsnit uden ansigter, såvel som kameraturene gennem den afskallede, sparsomt trafikerede og underbelyste by.
Mutu og Mungius realistiske filmsprog er på linje med de belgiske Dardenne-brødre og naturligvis med Mike Leigh og hans tematisk beslægtede film om englemagersken 'Vera Drakes hemmelighed' i efterkrigs-Englands rationeringssamfund.
Heller ikke rumænerne kritiserer eller moraliserer over unge kvinders fortvivlede selvhjælp, men udleverer nøgternt et forløjet mangel- og ulighedssamfund, der avler følelsesråhed og gør fattigdom til en forbrydelse!
