Når nu levende billeder, teknisk set, er én stor optisk illusion, kan man vel dårligt klage over, at en film ikke alene handler om illusionsnumre, men selv leverer nogle forrygende af slagsen.

Og dog er det ærgerligt, at så medrivende og underholdende en film ikke helt udnytter denne dobbeltbund til et mere tankevækkende perspektiv, end tilfældet er.

Forstå mig ret: Fire habile illusionister, på grænsen mellem taskenspillere og lommetyve, samles i varietétruppen ’De fire ryttere’ (dem fra Johannes’ Åbenbaring om Dommens dag) og udfører et ufatteligt nummer: Lader en tilfældigt udvalgt tilskuer teleportere og udføre et storslået bankrøveri – i Paris.

Hvorpå de franske euro daler tæt som sne ned over det åndeløse publikum – i Las Vegas, de illusoriske gevinsters hovedstad!

Men det er kun en smagsprøve på et endnu større kup... Kan makkerparret fra FBI og Interpol nå at standse dem? Måske med bistand fra en forfatter, der afslører den slags tryllekunster, han før selv levede af? Og hvem er den bagmand, der har samlet de fire og styrer dem?

Alt for lille pointe

Indrømmet: Det er underholdende tænkt af Hulk-instruktøren Leterrier, producer Bobby Cohen (bl.a. ’Revolutionary Road’) og deres manusmand Ed Solomon (bl.a. ’Men in Black’ og ’Charlie’s Angels’).

LÆS ANMELDELSE

Og begavet udført, når lederen af de fire er Jesse Eisenberg (’The Social Network’), og tankelæseren blandt dem er Woody Harrelson med det medfødte plattenslagerfjæs.

Når Morgan Freeman er den afdankede illusionist, og Michael Caine de fire rytteres finansielle rygstød. Og når Mark Ruffalos svedige FBI-brutalitet mødes med den kølige franske ynde hos Interpol-agenten Melanie Laurent (’Le Concert’ og ’Inglourious Basterds’).

Stjernenavnene glitrer kort sagt så tæt som rhinestones i Vegas, når spottene fejer hen over scenen, og personer og formuer opstår og forsvinder kvikkere, end man kan nå at sige: »Han har det i ærmet!«.

Spændingen om de fires bagmand fiser alt for banalt ud, men der er til gengæld indlagt en lille Robin Hood-pointe i ’opklaringen’. Men alt for lille.

For hvor havde der dog været anderledes uforglemmeligt format over komedien, hvis de fire gavtyves show bevidst havde holdt satirisk Dommedag over disse års helt store illusionsnummer om penge: vækstliberalismens verdensomspændende pyramidespil.

fortsæt med at læse

Zuckerberg-skuespiller imponerer som ecstasysmugler med slangekrøller