Man skal vare sig for at lave film med pudderparykker. Sådan har det været i mange år i dansk film, hvor man har været i risikozonen for at blive bortdømt som håbløs fortidsøgle, hvis man begav sig ud i den slags ’udvendige’ historiske udstyrsstykker.

Det var vist bedst at overlade den slags til englænderne. Men Nikolaj Arcel viser i ’En kongelig affære’, at man godt kan lave parykfilm uden parfume og få et historisk drama til at virke nutidigt uden at begå overdreven vold på fortiden.