Titlens ’Vådområder’ er ikke noget med marsk og gummistøvler, men hentyder til de våde områder mellem benene på et hunkønsvæsen. Kun i overført betydning befinder man sig på den gyngende grund. For ’Vådområder’ vil gerne provokere. Men den vil også charmere. Den vil frastøde og vække væmmelse, men den vil også tiltrække med ironiserende ungdomsæstetik.

Filmen bygger på tv-værtinden Charlotte Roches selvbiografiske ’Feuchtgebiete’ (da. ’Vådområder’) om en ung piges livlige eksperimenter med sit eget underlivs våd- og tørområder. David Wnendt, der tidligere har provokeret mere sammenbidt med ’Die Krigerin’ om en ung pige i et nynazistisk miljø, har valgt en kæk udlægning af teksten.