Dreng møder pige, og de bliver... venner. En dag hænger de i sofaen og ser en film. Den romantiske komedie 'Sleepless in Seattle' er i tv. Filmen og dens genre får en ordentlig omgang gas for sine forudsigelige skabeloner, og de to venner vrider sig af grin i sofapuderne.
Klassisk ramme Det gør man også som tilskuer til deres løjer. For det er ikke svært at regne ud, at de to venner om godt en times tid vil ende med at få hinanden, fordi filmen har designet dem som et oplagt par, formentlig dog efter, at de har været ved at miste hinanden fuldstændig. Sådan er rammen nu engang om 99 ud af 100 romantiske komedier, hvilket 'Bollevenner' udnytter fint i sin optakt med sine mange metaprægede henvisninger til fortidige artsfæller og andre fænomener fra popkulturen. LÆS OGSÅ:'Venskab med fryns' har sin charme 'Bollevenner'? Er der stadig nogen, der siger 'bolle' i 2011? Det lugter lidt af overgæret bagværk af den mest klistrede slags, der har ligget hengemt under en madras i børnehavens 'bollerum' i et kvartals tid. Sexet kan man ikke beskylde udtrykket for at være.
Ævler løs Sjovt nok er præcis sexscenerne mellem denne komedies par i midten, Mila Kunis og Justin Timberlake, da også det eneste, der ikke fungerer optimalt mellem de to. Ellers er hun, mørk, fandenivoldsk, varm og tydeligt sårbar under den erotisk minerede overflade og han, tjekket, cool, laid back og småarrogant uden at være irriterende, et sjældent godt set match. LÆS OGSÅ:Anmeldere: Stjernepar er kønsløse i sexkomedie Dialogen er flydende og vittig, til gengæld er der også så satans meget af den, at både romantikken, komikken og erotikken er tæt på at blive ævlet ihjel i 'Bollevenner'. En film, der i sjælden grad havde haft godt af at være lidt kortere.
Gammeldags parforhold Mødet mellem de to finder sted, da headhunteren Jamie (Mila Kunis) har hentet internettalentet Dylan (Timberlake) fra Los Angeles til New York for at introducere ham for et job som chef på GQ Magazine. Hun tager kandidaten på en turistrundtur på Manhattan, der ville gøre selv Woody Allen misundelig, og slutter med en overrumplende flash mob på Times Square.
LÆS OGSÅ:Timberlake: Musikbranchen er ikke i krise En foræring for den visionære og visuelt tænkende bladchef, der bruger den 'spontane' fællesdans som reklame for sit magasin. Så meget har de til fælles, Jamie og Dylan. Men parforhold er noget gammeldags og besværligt stads i en moderne verden, så de vil hellere være venner med ret til sex - køre et spil, der er »lige så ukompliceret som tennis«.
Taber pusten Det gør de så, boller på den venskabelige måde, altså. Imens forsøger hele galleriet af vellykkede bifigurer omkring dem med Patricia Clarkson som fordrukken, fri hippiemor og Richard Jenkins som forbløffende værdig faderfigur med Alzheimers og Woody Harrelson som et powerhouse af en bøssekliche som de mest markante og vellykkede at få dem på anderledes forpligtende tanker. LÆS OGSÅ:Lovende komedie spoleres af hollywoodhulkeri Om det lykkes eller ej, må man selv kigge sig frem til. Undervejs taber 'Bollevenner' pusten og ender med at blive en af de klicheer, den indledningsvis tager pis på. Men i kraft af sine to hovedpersoner er der også en varm, menneskelig tone i en film, der ganske vist gør alt for meget for at spænde ben for den naturgivne charme med sin indimellem alt for konstruerede handling. FACEBOOK