Man lægger ud med at bunde tre glas vodka. Man placerer en række tomme flasker på en bjælke, træder tilbage, tager sigte med sin jagtriffel. Rammer man, så drikker man igen. Rammer man ikke, så drikker man tre gange mere. Sådan morer russiske mænd, omgivet af hustruer og børn, sig til en voksenfødselsdag i Andrej Svjagintsevs satiriske og forstemmende ’Leviathan’.
Svjagintsev er russisk samtidsfilms mester, og ’Leviathan’, inspireret af Hobbes’ værk om menneskets frihedsnatur og behov for suveræn magt, er også hans mest politisk kritiske, nærmest depressive, værk til dato. Ikke fordi den bræger Putins styre (helt) direkte i hovedet.



























