At filmatisere en af samtidslitteraturens platteste og mest elskede (og autoerotisk effektive) bøger, 'Fifty Shades of Grey', er et besværligt valg mellem at prøve at lave 'god' smag eller skamløst at rådyrke 'dårlig' smag.
Første bind i romantrilogien er noget af det mest liderligt styrede og latterlige litteratur, man kan ønske sig. Instruktør Sam Taylor-Johnson har med sin helt åndsbollet hypede filmatisering valgt at tøjle den latterlighed og at gøre den selvbevidst sjov frem for ublu komisk. Men hun har også givet liderligheden meget lidt at arbejde med. Det er skuespiller Dakota Johnson, publikum bliver betaget af, ikke deres eget nyvakte underliv.
