Norsk ungdomsfilm er følelsesbegavet og taler til unge med respekt

Ungdomsfilm kommer let til at tale ned til de unge, selv om det ikke er meningen. Hvad mon de unge går op i? Resultatet bliver ofte et kig ind i en ungdomsghetto styret af lige dele nyfigenhed og problemorientering.

Noget med piger, der mobber, drikker og farefuldt spiller mere seksuelt erfarne, end de er. Der er brug for den slags spejle. Men det er også brug for ungdomsfilm, der tør fortælle om de unge som unge mennesker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Vi skal snart til bryllup i Toscana. Desværre

    2. 2

  2. »Denne gang er svindlen massiv. Valgsystemet er simpelthen brudt sammen, og vi har massevis af beviser«

    3. 3

  3. Nogle bedsteforældre føler, at de bare giver og giver

    4. 4

  4. Kåre Quist om sin yndlings­restaurant: »Den føles som et lille stykke af Italien«

    5. 5

  5. Valgdagen gav andet og mere end en Putin-sejr

    6. 6

  6. Hun er en af de københavnere, borgmester kritiserer: »Jeg er absolut en af dem«

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her