Forrygende IMAX-format og futuristisk scenografi såvel som en væsentlig, skrupnutidig problemstilling gør Pixar-animationsveteranen Brad Birds live action-film bemærkelsesværdig, langt over normen for Disney-familiefilm.
Filmen anskueliggør kort fortalt vores ansvar i forhold til klodens fremtid. Ikke med konkrete løsningsforslag til klimaforværring og naturkatastrofer, overbefolkning og global ulighed, undertrykkelse af menneskerettigheder osv., men på det abstrakte eller måske snarere basale plan:
Og hverken Clooney eller Laurie har Brad Bird fået det fulde potentiale ud af
Hvordan skal vi forholde os til de problemer? Med håb og opfindsomhed eller med resignation og opgivelse?
Banalt, javel, men er den nødvendige optimisme så også det, der præger den daglige medieflod af nyheder og meninger om verdens udvikling? Ikke helt, vel?
Klogt bytte: Star Wars' far tjener formue på sine Disney-aktierOg det er i det skæringspunkt, ’Tomorrowland’ sætter ind med massivt underholdende damp på alle kedler: I teknologi-euforiens 1964 oplevede Frank Walker, en sej lille Georg Gearløs i korte bukser, i et glimt ’Tomorrrowland’, en lys, højteknologisk fremtidscivilisation, inspireret af fremtidsafdelingen i Disneyland og svimlende formidlet i IMAX-formatets frie fald over store højder.
Ambitiøs science-fiction
Nu er han en midaldrende, skuffet mand (George Clooney), men 16-årige Casey (Britt Robertson), der også har set glimtet, samt Athena, en evigung Tomorrowland-repræsentant (Raffey Cassidy), overbeviser ham om, at dommedag kan udskydes mere end 59 timer – hvis bare ’Tomorrowland’s guvernør (Hugh Laurie) kan overbevises.
Forsøget på logisk at forklare ’Tomorrowland’s placering i tid & sted set fra den plagede jordklodes nutid, det forsøg ofres unægtelig for slutningens mere opstemmende end oplysende kulmination af action, vovemod og hengivenhed. Og hverken Clooney eller Laurie har Brad Bird fået det fulde potentiale ud af.
Isnende magi og to seje søstre sender Disney på rekordkursMen han – der også skabte følelsesvarm science fiction med ’The Iron Giant’ og ’The Incredibles’ – får forenet tanken om vores eget ansvar for fremtiden med en ungdommelig optimisme (især de to unge kvindelige skuespillere har på hver sin måde en formidabel udstråling) så overbevisende, at det giver håb.
Håb om kommende ambitiøse familiefilm fra Disney. Men især jo et spinkelt håb for klodens fremtid, trods alt.
fortsæt med at læse


























