Periodefilm sætter fokus på glemt forfatterinde med historisk skæbne

De mest interessante biografier fokuserer ofte på de skikkelser, der lige præcis ikke huskes af alle.

Forfatterinden Violette Leduc vandt lige præcis ikke de store priser. Hun blev ikke berømt som sin velynder Simone de Beauvoir, men hun førte vigtige aspekter af de Beauvoirs program ud i livet. Med risiko for sin sjæls liv og lemmer fik hun nogle gevaldige hug for sit litterære vovemod.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. »Denne gang er svindlen massiv. Valgsystemet er simpelthen brudt sammen, og vi har massevis af beviser«

    2. 2

  2. Vi skal snart til bryllup i Toscana. Desværre

    3. 3

  3. Kåre Quist om sin yndlings­restaurant: »Den føles som et lille stykke af Italien«

    4. 4

  4. Nogle bedsteforældre føler, at de bare giver og giver

    5. 5

  5. Hvor uoriginalt kan det lige blive? Kan vi for helvede ikke tænke selv?

    6. 6

  6. Hun er en af de københavnere, borgmester kritiserer: »Jeg er absolut en af dem«

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her