0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

6 hjerter til grusom kz-film: Man tror ikke, hvad man ser, men man ser det

'Phoenix' er et hjemsøgende bidrag til striben af film om Tysklands selvopgør og mangel på samme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dramaet 'Phoenix' handler om Nelly, en overlevende kz-fange, der har fået foretaget en omfattende ansigtsoperation. Da hun vågner op på hospitalet, har hun midlertidigt mistet stemmen, men drømmen om at blive genforenet med sin mand, Johnny, lever stadig. Men han genkender ikke sin transformerede hustru, og samtidig lyder rygtet, at han i virkeligheden angav Nelly til nazisterne. Snart igangsættes et udspekuleret, psykologisk spil mellem ægteparret. Kilde: Camera Film

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hjemvendt fra en kz-lejr for 70 år siden beskrev den overlevende læge Paul Thygesen i denne avis de ødelagte såkaldte ’muselmænd’ blandt fangerne i lejren:

»Muselmanden er mager ud over al beskrivelse. Øjenhulerne er store, og øjnene stirrer. Kindbenene træder skarpt frem, og kinderne er huller. (...) En dag dør han uden selv at opdage det. Det kan tage sin tid, før andre opdager det, for han forandrer sig ikke. Men engang var han et menneske – og maaske elskede han livet«.

I kz-lejrene var muselmanden det eksistenstomme spøgelse, som man ikke turde spejle sig i eller se på og derfor så igennem. Kort efter krigens ophør var det de overlevende i et skyldbetynget, desperat selvfortrængende og smadret Berlin, der fik en nærmest muselmenneskelig status.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce