Associationen til Erica Jongs romanheltinde Isadora er uundgåelig, for grundforløbet – men slet ikke miljø eller fortælleform – ligner:
En ung kvinde overvinder sin højdeskræk og kommer til sans(elighed) og samling.
Men Sangaïlé her er kun 17, overklassebarn og afmægtigt fascineret af kunstflyvning.
Hendes selvforståelse er i kaos, hun snitter sig selv i armene.
Hjælp til selvhjælp får hun, ikke af en mandlig psykoanalytiker som Isadoras, men af en jævnaldrende veninde, Auste, som tør. Også seksualiteten.
Den skrøbeligt spinkle fortælletråd finder smukke kameravinkler og metaforer for både højdeskrækken og længslerne efter luft under vingerne.
fortsæt med at læse




























