Lyt til artiklen
At filmen er en kunstart, der udfolder sig i ’grundstoffet’ tid, får man en helt usædvanlig dramatisk fornemmelse af i Sebastian Schippers one-take spændingsfilm ’Victoria’. Altså en film uden klip, hvor handlingen udspiller sig fortløbende. Ganske som man oplever den.
One-take og den slags greb er oppe i tiden, men sjældent har grebet været så langt oppe i tiden, som i den tyske ’Victoria’. Filmen er imponerende, men ikke som i eksempelvis Alejandro Gonzalez Inarritus ’Birdman’ en iøjnefaldende virtuos kraftpræstation.
