Computerspil er efterhånden så godt lavet, at de kan ligne en spillefilm. Men film kan stadig laves så dårligt, at de ligner et computerspil.
Alex Poyas har fået næsten en milliard kroner til at genoplive oldtidens Egypten og gøre det troværdigt som et fantasy-univers, hvor den hævngerrige gud Seth (Gerard Butler) vil kaste verden ud i kaos, men udfordres af guden Horus (Nikolaj Coster-Waldau) og hans menneskelige kampfælle Bek (Brenton Thwaites).



























