'Spectre’ har alt, man med rimelighed kan forlange af en ny James Bond-film. Daniel Craig er stadig den næstbedste Bond, Ben Whishaw og Ralph Fiennes puster fortsat nyt liv i Q og M, og eftersom Léa Seydoux er noget fodformet af en Bond- babe at være, har man klogt garderet sig med Monica Bellucci i sort lingeri.
Actiontoget kører for fuld damp kloden rundt, og alt det ydre er fra start til slut topblæret. Mindre kan heller ikke gøre det. Men jeg synes ikke, ’Spectre’ har alt, hvad man kunne drømme om, at en ny Bond-film kunne være.


























