Det starter dårligt. For soldaten Thomas (Mikkel Boe Følsgaard), der på en rutinetur i den afghanske Helmand-provins, og trods kammeraten Jimmys metaldetektor, træder på en landmine. Den slags er ikke bare noget, som tyske soldater blev udsat for ved Vesterhavet efter krigen – sådan som Martin Zandvliets dirrende ’Under sandet’ fra sidste år fortalte os om. Det er også noget, vi udsætter danske udstationerede soldater for: døde soldater, sprængte lemmer, chok og skræk og vrede for livet. Thomas mister sine ben.
Det starter dårligt for Thomas, men det starter også lidt dårligt for svenske Lisa Ohlins første danske spillefilm, ’De standhaftige’. Filmen etablerer skyndsomt lidt typisk soldatkammerateri, så afvikler den traumeøjeblikket for så at skynde sig at etablere Thomas som forbitret og hævngerrig soldat tilbage på Riget i Danmark.
