Der er meget godt at sige om tidens filmatiseringer af realistisk, dødsensalvorlig ungdomslitteratur såsom ’sick lit’. Her konfronteres unge alt for tidligt med dødens benhårde trussel, ikke på grund af ydre stridigheder a la Romeo og Julie, men simpelthen fordi livet kan være helt banalt ubegribeligt uretfærdigt.
Den slags eksistentiel bæven mærker unge konstant, og i ’sick lit’ (eller ’sick pic’, burde det vel hedde, når der er tale om film) får den både en intens (tåre)kanal, men også filosofisk bund. Sådan er det i amerikanske John Greens forfatterskab, som bl.a. det ungdomsfilosofiske drama om et venskab mellem to syge unge, ’En flænge i himlen’ (2014), er baseret på. Sådan er det med den hjerteknusende ’Me and Earl and the Dying Girl’ (2015). Og sådan er det altså også med Barbara Topsøe-Rothenborgs filmatisering af Jesper Wung-Sungs populære danske ungdomsroman ’En-to-tre-nu!’ om den ambitiøse ungdomsbasketballspiller Jeppe, der forelsker sig i den nye (syge, viser det sig) pige i gymnasiet, Cecilie.
