Også sorgen har sine konventioner og krav, som Davis ikke lever op til, da han mister sin unge kone i en bilulykke. Han føler ikke det, han skal føle. Der er ingen tårer. Kun følelsesløshed. Men man skal jo gerne kunne (be)vise, hvad man føler og følte.
På længere sigt ønsker omgivelserne imidlertid, at man kommer sig nogenlunde og kan komme videre. Man skal sørge, men fungere. Også på arbejdspladsen. Det gælder, selv om man som Davis var gift med chefens datter.


























