De franske noir gangsterfilm var børn af deres tid. Universet var måske nok meningsløst, men dog ikke mere meningsløst, end at man blev ramt af den skæbne, man udfordrede. Tomheden havde en knytnæve. Det gælder både Jean-Pierre Melvilles ’Den røde cirkel’ og Jules Dassins ’Rififi’.
Gangsterne var praktiserende eksistentialister. I vore dage er man bare offer for tilfældigheder og får ørerne i maskinen, når de store rovdyr slås. Problemet er kaos snarere end tomhed.



























