Dokumentar om de beatlemaniske turnéår er charmerende og tankevækkende

Lyt til artiklen

En gigantisk ballon fyldt til bristepunktet af flydende østrogen. Som kollektiv organisme er den ubevidst om sin egen eksistens. Lige indtil det øjeblik fire friske fyre fra Liverpool synger »She loves you yeah yeah yeah«, mens de smiler og ryster lidt på grydehåret. Så brister ballonen i et grådkvalt skrig af ophobet libido.

Da The Beatles slår guitarerne an, slutter den triste efterkrigstid, og en ny tid med voksende velstand, seksuel frihed, borgerrettigheder og mere flydende grænser begynder. The Beatles nægtede at spille for raceopdelte arenaer i Sydstaterne, og de vandt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Det er en masterclass i privilegieblindt navlepilleri

    2. 2

  2. Busters liv stod ikke til at redde. Men midt i sorgen vil Louise Paterek gerne takke de voksne på Dragestuen

    3. 3

  3. Sejr i Højesteret til kvinde, der fik bagklap i hovedet, kan få betydning for titusindvis af danskere

    4. 4

  4. Det er urimeligt, at jeg selv skal bære de økonomiske omkostninger ved at føde de børn, samfundet skriger på

    5. 5

  5. Melonis veninde fyret, inden hun nåede at hæve dirigent­stokken en eneste gang

    6. 6

  6. Møgsagen på mine børns skole udløser et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her