Trolde i pastelfarver er så ulidelige, at man holder med fjenderne

Lyt til artiklen

Sangglade puslinger med danske Gjøl-troldes hårrejsende paryk og ansigtstræk, tilført et stænk smølfer plus My Little Ponys neonpastelfarver – er det uimodståeligt nuttet?

Ja, for DreamWorks’ målgruppebevidste instruktører med erfaring fra ’Svampebob’ og ’Shrek’-spinoff. Ikke for mig!

Så hellere de ufatteligt dumme og grimme borker, der kun bliver lykkelige af at æde en lille trold!

Borkernes tema – Dovregubbens fra Griegs ’Peer Gynt’ – overgår også snildt den hitpærevælling, Justin Timberlake har dyppet resten i.

Men Christopher-fans og andre MGP-hypnotiserede grundskolebørn vil nok juble, trods filmens pointe – surprise? – at lykke kommer indefra.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her