Mit første råd til de studerende på et amerikansk universitetskursus i 'creative writing' skulle lyde: Skriv aldrig romanen om det unge menneske, der vil være romanforfatter og begynder med en roman om det unge menneske, der ... osv. Den ér skrevet. Tusind gange. Også forklædt som film, 'Finding Forrester' er kun det næstseneste forsøg. Men mit gode råd kommer med andre ord for sent til Mike White, manusforfatter, og Jake Kasdan, instruktør på dette allerseneste forsøg i genren. Nu mikset med collegefarcen, for de to var partnere på tv-serien 'Freaks & Geeks', og sidstnævnte er forresten søn af Lawrence K., instruktør af 'The Big Chill'. Kevin Kline derfra er én af denne films mange stjerner i en birolle, som tilbedt forfatter og universitetslærer i - 'creative writing'. Hans roman og en kammerats død i bølgerne har tilsammen gjort så stærkt indtryk på den unge Shaun - spillet af en gennemsympatisk Colin Hanks (søn af Tom) - at han dropper to hovedinteresser, tjald og surfriding, for i stedet at blive forfatter, dvs. i første omgang studerende hos Kline på Stanford University. Den tredje interesse, sex, holder skolekæresten Ashley - en sympatisk, udullet Schuyler Fisk (datter af Sissy Spaceck) - lidt liv i, men kun fordi hun støtter hans drøm, ligesom hans udsyrede dum- & grimrian af en bror (hyperenergisk, knalddygtig Jack Black) gør det, med uventet handlekraft. En småpimpende mor (Catherine O'Hara) og fraskilte og nygifte, selvoptagne rigmandsfar (John Lithgow) er længe om at komme på støtteholdet, selv om mange af Kasdan seniors jævnaldrende ellers har støttet Juniorernes indtogsmarch i filmbranchen ved at påtage sig biroller: Lily Tomlin, Chevy Chase, Harold Ramis ... Ret skal være ret: Berømthederne spiller rollerne, ikke sig selv, og Kasdan jr. virker i det hele velafbalanceret, som en instruktør med sans for psykologi og mere sammensatte følelser, end farcegenren giver plads til. Resultatet er duksefarcen: Føl- og tænksom hovedperson med hjælpere udsættes for - og udsætter andre for - grotesk ufølsomme stunts og gags, kulminerende i pilleforgiftning af dekanen og afbrænding af hovedbygningen på det attråede universitetet; men alt sammen under panderynkende, bekymret følsomheds maske. Trods opbuddet af talentfulde stjernefrø og selvdisciplinerede fiksstjerner altså prætentiøs mainstreamunderholdning med kræfter, der kunne være bedre brugt.