En erotisk thriller, et psykologisk kærlighedsdrama. Det er det, der er lagt op til i den første engelsksprogede film, 'Killing Me Softly', af den kinesiske instruktør Chen Kaige (hvis store gennembrud er 'Farvel min konkubine' fra 1993). Findes der kærlighed ved første blik? Og sex? I 'Killing Me Softly' findes der næsten sex ved første blik. Reklamekonsulenten Alice (Heather Graham), der lever i et pænt og trygt forhold med Jake (Jason Hughes), får en dag på gaden øjenkontakt med en attraktiv mandsperson. Hun ser ham forsvinde ind i en boghandel, og dér opsøger hun ham kort tid efter. En hed forbindelse er etableret. Alice og den ukendte mand sætter sig ind i en taxa, kører hjem til ham og tumler omkuld i en omgang heftig sex. Sådan. Manden viser sig at være den berømte bjergbestiger Adam Tallis (Joseph Fiennes), og nu begynder 'Killing Me Softly' desværre at bevæge sig op i den tynde luft. For både den håndgribelige og den psykologiske spænding i Kaiges film udløses af, at der er noget mystisk og traumatisk over Adams fortid som bjergbestiger. En dødsulykke har fundet sted i højderne, og den har mærket de involverede for livet. Det er denne dunkle fortid og alle dens skæbnesvangre og livsfarlige konsekvenser, Alice nu gennem den hede erotiske affære med Adam trækkes ind i. Hvem er ven, og hvem er fjende? Er Adam en utilregnelig galning, som har forfærdelige forbrydelser på sin samvittighed? Eller er han et følsomt og uskyldigt offer for en hændelig tragedie? Og hvad er det for en rolle, Adams allestedsnærværende søster Deborah (Natascha McElhone) spiller i det store slag? Desværre bliver disse spørgsmål aldrig fængende eller interessante. Dertil er der noget alt for udvendigt og påklistret over Chen Kaiges tilgang. Det er, som om han og skuespillerne aldrig rammer den indlevelse og intensitet, der er essensen og eksistensberettigelsen i et psykologisk drama. Måske er det, fordi det snarere er billedkompositioner og stemninger end nærgående personinstruktion, der er instruktørens væsentligste styrke. Under alle omstændigheder er det nærmest umuligt at tro på filmens to hovedpersoner, Alice og Adam. Allerede sætninger som »Jeg er nødt til at forlade dig« og »Gift dig med mig« lyder forkerte i deres munde. Og så er der unægtelig langt til det medrivende - både psykologisk, erotisk og spændingsmæssigt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen