Det er meget let at gøre nar af den overdrevne amerikanske gangstarap, der med sine macho-manerer, voldsfiksering, tunge guldkæder og forkærlighed for skydevåben er en om muligt tykkere kliche end heavyrock var det i 1980'erne. Men for det første bliver der skabt god musik i den afdeling i disse år, for det andet har gangstarappen umanerligt godt tag i de yngste lyttere. Alene af den grund bør man ikke vifte den bort, men tage den alvorligt. Som den hvide Eminem fik sin semibiografiske film med '8 Mile', har hans protege, rapperen 50 Cent (Curtis Jackson er navnet på dåbsattesten) nu også fået sin film, oven i købet opkaldt efter det ekstremt succesrige debutalbum 'Get Rich Or Die Tryin''. Den når ikke helt den fremragende '8 Mile', men er dog sammenhængende og overraskende god. Naturligvis udgør filmen et glorificeret portræt af den forældreløse dreng fra den sydlige del af Bronx i New York, der blev narkohandler, kom i fængsel, fik ni kugler i kroppen og blev musikalsk verdensstjerne. Da Marcus, som drengen hedder i filmen, er ganske lille, bliver hans mor myrdet. Hun solgte stoffer på gaden og levede det farlige liv, men hun sørger for, at Marcus altid har, hvad han skal bruge. Lille Marcus kommer i en form for familiepleje hos sin morfar, der i forvejen har huset fyldt af børn. Han hånes derhjemme og i skolen, hærdes og bestemmer sig for, at den eneste vej ud af den ydmygende fattigdom er at optage morens karriere. Og snart er han en betroet medarbejder i narkoklanen. Forretningen går strygende, og Marcus viser sig naturligvis at være noget så sjældent som en narkogangster med samvittighed og samfundssind. Alligevel ryger han bag tremmer. I fængslet får han tid til at dyrke den rap, der altid har været hans eneste flugt ud af elendigheden og senere kriminaliteten. Han får også en manager Bama (spillet fremragende af Terrence Howard, som har hovedrollen i en anden hiphop-film, 'Hustle & Flow', der snart kommer op herhjemme). Efter overstået fængselsophold er Marcus tilbage på gaden igen og mod sin vilje tilbage i kriminaliteten. En enkel, men appellerende historie, som fortælles med stor kærlighed til miljøet og musikken af instruktøren Jim Sheridan. Man tror på den skadede unge mands forkvaklede følelsesliv og kærligheden til barndomskæresten Charlene (Joy Bryant), selv om 50 Cents »spil« blegner lidt, når scenerne med rigtige skuespillere bliver for intense. Selv om filmen er for lang, virker den. Skildringerne fra ghettoen kunne være blevet endnu en klichepræget joke, men forekommer autentiske. Derfor er filmen om og med 50 Cent overbevisende og i sagens natur fuld af fængende musik. For det blev heldigvis musikkens vej, 50 Cent valgte, væk fra kriminalitet, had og hævn.