Liveblog: Sådan forløb Eurovision-finalen

Overraskelse. Hollænderne havde på forhånd dømt deres egen sang ude, fordi den med sin countrylyd ikke passer ind i Eurovision-skabelonen. Men det blev til en flot andenplads.
Overraskelse. Hollænderne havde på forhånd dømt deres egen sang ude, fordi den med sin countrylyd ikke passer ind i Eurovision-skabelonen. Men det blev til en flot andenplads.
Lyt til artiklen

I aften løber finalen i Eurovision Song Contest af stablen, og Politiken.dk dækker showet live fra klokken 19.00.

26 nationer skal på scenen i B&W-hallerne på Refshaleøen i København, og Danmark kaster Basim og hans klichékærlighedssang ind i kampen for at forsøge at vinde for andet år i træk.

Politiken.dk følger herlighederne i livefeedet herunder. Du får en masse ekstra Eurovision-info, ekspertkommentarer og det bedste indhold via de sociale medier.

Danmarks bedste musikkritikere Simon Lund og Pernille Jensen giver deres professionelle vurderinger af de 26 sange, melodigrandprix-fanatiker og kulturredaktør Tommy Grøn er placeret i heksekedlen på Eurovision Island og den knivskarpe kulturreporter Emil Bergløv er vores øjne og ører i det københavnske natteliv.

Desuden leverer fotograf Jens Dresling billeder fra showet hurtigere end et Polaroid-kamera kan nå at fremkalde, mens den journalistiske fårehund Jeppe Wojcik skal forsøge at holde styr på folden.

Bruger du Twitter eller Instagram, så leg med på hashtagget #ESCpol, så trækker vi måske dit indhold ind i vores dækning.

Jeppe Wojcik

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her