Mens antallet af civile dræbte vokser i Gaza dag for dag, sætter en israelsk dokumentar spørgsmålstegn ved hele lovgrundlaget for Israels behandling af palæstinensere i de besatte områder, som det har udviklet sig siden besættelsens begyndelse i 1967.

’Loven på disse kanter’ er den danske titel på filmen, hvori den israelske instruktør Ra’anan Alexandrovicz ved hjælp af arkivfilm, retsdokumenter og især interviews med den israelske militærdomstols tidligere magtudøvere fornuftigt undrende spørger til, hvordan i alverden en lang række betænkelige lovparagraffer kom til verden med det formål at holde palæstinensere spærret inde og holdt i ave?

Har lovgivningen for palæstinensere i de besatte områder noget med retfærdighed at gøre?

Og ville situationen i de besatte områder være en anden og bedre i dag, hvis Israel ikke fra 1967 var begyndt at tage sig retten til at håndhæve lovene, der i øvrigt blev vedtaget af magthavere i militæret og domstolene uden forudgående parlamentarisk afstemning?

Listen er lang

Det er filmens store styrke, at Ra’anan Alexandrovicz angriber sit emne så nøgternt som muligt ved at fremlægge fakta og lade tidligere dommere og anklagere svare på, hvordan det eksempelvis kom i stand at fratage arresterede palæstinensere retten til at blive stillet for en domstol inden for et døgn.

Eller hvordan Israel lovmæssigt retfærdiggjorde besættelser på palæstinensiske bønders jord. Eller hvordan man juridisk tacklede det, da anklagede palæstinensere ikke længere måtte læse, hvad de var anklaget for.

Eller ... listen af betænkelige lovændringer gennem en periode på fire årtier er chokerende lang.

Som en af de forhenværende dommere tidligt siger det i filmen, kunne Israel ikke bruge landets egen lovgivning i de besatte områder. For havde man gjort det, ville man have accepteret, at palæstinenserne var jævnbyrdige medborgere.

Ra’anan Alexandrovicz har bevidst undladt at inddrage interviews med palæstinensere i sin film, siger han et sted i det speak, der optræder med mellemrum for at sætte historiske perspektiver på plads og også for at redegøre for instruktørens egen metodiske arbejde.

Uhyggelige enkeltled

I ’Loven på disse kanter’, som vandt dokumentarfilmsprisen på Sundance i 2012, giver han udelukkende ordet til mænd, der brugte deres status som dommere til at adlyde den israelske besættelsesmagts autoritet og negligere, hvorvidt der var tale om retfærdighed.

Scenografisk sidder de forhenværende magtudøvere en efter en, som var de vidner i en retssag, mens instruktøren konfronterer dem med deres ansvar for omstændighederne omkring en lovparagrafs tilblivelse eller konsekvenserne af en domsafsigelse.

Ingen af de medvirkende dommere har vanskeligt ved at svare for sig. Fremstillet på stribe i filmen lyder deres svar som uhyggelige enkeltled i en større plan.

Hvilket nok har været Ra’anan Alexandroviczs hensigt.