På Blegdamsvej på Østerbro i København, ved Fælledparken og mellem Rigshospitalets tårn og Frimurerlogens bygning, ligger Niels Bohr Institutet.
Det blev oprettet i 1920 som Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik af netop Niels Bohr, der fire år tidligere var blevet udnævnt til professor på baggrund af sit banebrydende arbejde inden for atomfysikken.


























