Lyt til artiklen
Jeg har et traumatisk forhold til Astrid Lindgrens ’Mio, min Mio’ fra 1954. Dels hedder hovedpersonen Bo, dels handler det om en dreng, som ikke rigtig ved, hvor han hører hjemme. Sådan noget var just min bitre kop te som skilsmissebarn. Historien gav trøst.
Til gengæld kunne jeg ikke døje ’Alle vi børn i Bulderby’, fordi den netop handlede om kernefamilier uden smerte og sorg, adskillelse og afsked.
