Jonas drikker for meget.
Det første shot til forfest smager af lort, men så fortsætter han, gajolshot, shot, shot, bajere og et shot. Det bliver Jonas glad af, så får han power og klapper i hænderne. Og før han og gutterne tager bussen fra Hvide Sande for at tage i byen i Søndervig, brækker han sig ude i haven. Det er klamt, men smart, synes han. Så er der rum i maven til fire øl mere. Eller ti shots. Nattelivets servicefolk er på fornavn med den fuldeabe, Jonas bliver efter tyve genstande. Men ædru-Jonas aner ikke, hvem de folk er.




























