Det er så yndigt at følges ad. Derfor lader hovedpersonen Dicte og hendes kæreste, fotografen Bo, sig smede i hymens lænker langt om længe. Efter kolde fødder og tøven nærmest skriger Dicte sit ja ud i kirken, og hun gløder af ægteskabelig lykke.

Men hvad der begynder med en Lilly, ender ofte i en blues. Og for Dictes vedkommende går det forholdsvis hurtigt. Næppe er ægteskabet blevet tilstrækkeligt kødeligt fuldbyrdet, førend gemalen pakker sit fotoudstyr og begiver sig til Mellemøsten på en opgave.