»Sådan kan det jo gå«. Det siger en af deltagerne i dokumentarserien fra Blå Kors’ behandlingspensionat for hjemløse alkoholikere om den proces, der på blot et par år forvandlede hende fra en – i alle fald mestendels – velfungerende mor, butikschef og parcelhusejer til hjemløs misbruger med bristede drømme og sit yngste barn i familiepleje.
Replikken er tankevækkende, ligesom selve serien er det. For bør det kunne gå sådan? Bør en faglært og charmerende mand som den smilende Henry, en anden pensionær, kunne falde igennem samfundets netmasker og ende med en krykke i den ene hånd og en halvliters dåse med Elefantøl i den anden?


























