Der er noget grundlæggende irriterende og misundelsesvækkende ved tv-serier om vennegrupper. I populære serier som ’Venner’, ’How I Met Your Mother’ og ’New Girl’ bor karaktererne tit i alt for lækre lejligheder på alt for lækre New York- eller Boston-adresser. De har tit alt for lækkert hår, og deres indbyrdes forelskelser i hinanden er omtrent lige så sexede som fuldkornspasta.

I den britiske tv-serie ’Crashing’ er der langt om længe kommet en komedie om en vennegruppe, hvor de menneskelige fejl ikke bare er nuttede, men rent faktisk indbefatter freudianske problemer og reel uorden i voksentilværelsen.