I min familie har vi et begreb, som hedder ’fars frække franske farsbrød’. Det går et stykke tilbage til engang, jeg kulinarisk kåd forsøgte at franskgøre en af vore nationale retter.
Hvor en stang hakket kød med mel og spæk i ovnen gøres til en steg med smag af noget andet. I mit forsøg med denne madmetamorfose inddrog jeg mediterrane krydderier langt fra vore traditionelle køkkenhaver såsom rødvin, hvidløg og estragon. Men sandheden er, at du ikke kan forvandle en forloren hare til en provencalsk kanin.


























