Netflix-serien ’Baby Reindeer’ har sat internettet på den anden ende. Serien bygger på den skotske komiker Richard Gadds mærkværdige oplevelse med at have været i en nærmest romantisk relation til sin kvindelige stalker; en stalker, der sendte ham over 4.000 mails og hundredvis af talebeskeder i perioden 2015-2017.
’Baby Reindeer’ har samme skæve glimt i øjet som den britiske serie ’Fleabag’, der vakler mellem komedie og tragedie.


























