Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonomi. Der er røde tal på bundlinjen. Blockbuster, der har 3.425 butikker i USA, kæmper med en gæld på 5,4 mia. kroner. Arkivfoto: AP

Økonomi. Der er røde tal på bundlinjen. Blockbuster, der har 3.425 butikker i USA, kæmper med en gæld på 5,4 mia. kroner. Arkivfoto: AP

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Milliardgæld truer verdens største filmudlejningskæde

To nye konkurrenter har tvunget filmudlejningskæden Blockbuster i USA i knæ.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Butikkerne i Irland er allerede solgt, og tidligere i år blev også de 70 butikker i Danmark, de 650 i Storbritannien og butikkerne i Spanien og Italien sat til salg.

Men Blockbuster, verdens største filmudlejningskæde, er stadig i så svære økonomiske vanskeligheder på et marked i hastig forandring, at virksomheden kan blive nødt til at gå i betalingsstandsning for at få et øjebliks helle.

LÆS OGSÅ

Blockbuster, der har 3.425 butikker i USA, meddelte i fredags, at 70 pct. af kreditorerne for anden gang på to måneder har givet giganten henstand med renterne på en kæmpe gæld. Blockbuster skylder næsten 5,4 mia. kroner.

Det seneste kvartalsregnskab, der blev fremlagt fredag, viste et 20 procents fald i indtægterne i det seneste kvartal. Og der er udsigt til endnu en kæmpe indtægtsnedgang i forhold til 2009, hvor Blockbusters årsomsætning på næsten 24 mia. kroner var 3,3 mia. mindre end året før.

Ingen betydning for Danmark
Direktøren for Blockbuster i Danmark, Søren Heilmann, understreger, at moderselskabets situation ikke har betydning for driften i Danmark.

»Vi er et selvstændigt juridisk selskab, som kører med driftsoverskud, og jeg forventer, at resultatet for 2010 bliver det samme som for 2009, selv om vi har haft en varm sommer«, siger han.

Kreditorerne kan teoretisk set begære dem konkurs, hvornår det skal være



Og at moderselskabet i USA vil sælge de europæiske datterselskaber, har ifølge Søren Heilmann ikke noget med den skrantende økonomi at gøre. »Det er en proces, der har kørt sideløbende«, siger han.

Lej film via nettet
Problemerne på det amerikanske marked skyldes ikke, at amerikanerne er holdt op med at leje film. Godt nok mister branchen omsætning til ulovlige piratkopier. Men problemet for Blockbuster er mere, at der er kommet et par nye konkurrenter på banen, som slet ikke bruger penge på fysiske butikker, som stadig er Blockbusters primære salgssted.

LÆS OGSÅ

Netflix udlejer film via nettet og leverer enten med posten eller digitalt. Mens den seks år gamle virksomhed Redbox har opsat 24.000 automater, blandt andet i WalMart-butikker, 7-Eleven-kiosker og andre af den type travle butikker i hele USA.

Blockbuster er også begyndt at leje film ud på samme måde. Men selv om Blockbuster sidste år stadig var den største filmudlejer, ventes Netflix at overtage den samlede føring i år. Redbox sidder på 80 pct. af markedet for automatudlejning.

Går ikke længere i butik
Den store forskel er altså, at folk så småt er holdt op med at gå ind i en videoudlejningsbutik for at leje deres film. Og det til trods for, at Blockbusters butikker har et betydeligt større udvalg, end hvad der er plads til i automaterne fra Redbox.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og selv om kæden også har eksklusivaftaler med tre store filmselskaber – 20th Century Fox, Universal Pictures og Warner Bros – som betyder, at Blockbuster har de nyeste film 28 dage før konkurrenterne. Det har endnu heller ikke gjort den store forskel, at Blockbuster som de eneste er begyndt at udleje videospil pr. postordre.

LÆS OGSÅ

Kæden har nu fået til slutningen af september til at omstrukturere, så den kan begynde at betale sin gæld. Topchef Jim Keyes ville ved regnskabsaflæggelsen fredag ikke afvise, at det til den tid kan være nødvendigt at gå i betalingsstandsning for at få ro til at omlægge gælden.

Men de færreste iagttagere tror, at den skrantende forretning ligefrem kan være på vej mod konkurs. Analytiker Michael Pachter fra Wedbush Securities har over for Dallas Business Journal vurderet, at Blockbuster »ikke tjener nok til at betale af på deres gæld, så kreditorerne kan teoretisk set begære dem konkurs, hvornår det skal være«. Men hans kollega Edward Woo sagde til tv-kanalen FoxBusiness, at »der er værdier nok i virksomheden til, at den ikke bliver afviklet«.

Satser på salg af film i Danmark
Blockbuster kom til Danmark i 1996, hvor man overtog 29 Christianshavns Video-butikker. Direktør for Blockbuster i Danmark Søren Heilmann erkender, at man ikke kan blive ved med at tage markedsandele i et faldende marked. I stedet vil kæden blandt andet udnytte ledige lejemål i eksempelvis storcentre, som man kan leje i kort tid uden bindinger. Her vil man kun satse på salg:

»Vores udlejning er på status quo, men vi har udvidet vores salgsomsætning en hel del. Så vi er også i gang med at teste forskellige ting på salgsområdet – eksempelvis forsøger vi os med et øget spilsortiment og med mere tilbehør til spil«.

LÆS OGSÅ

I Danmark har man længe været klar til at gå i gang med digital udlejning og salg, men er på grund af moderselskabets koncernstrategi ikke begyndt på det endnu.

»Vi har været klar til at gå i krig med digital udlejning, men moderselskabets strategi er, at man eksperimenterer med den digitale udlejning i USA, inden man ruller det ud til resten af verden«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden