Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dømmekraft. ’Vi ses hos Clement’ er Clement Kjersgaards nye samtaleprogram på DR 1. Det skulle gerne bære præg af, at han stoler på sin egen dømmekraft, noget han mener journalister efterhånden ofte ikke gør. Foto: Agnete Schlichtkrull
Foto: DR

Dømmekraft. ’Vi ses hos Clement’ er Clement Kjersgaards nye samtaleprogram på DR 1. Det skulle gerne bære præg af, at han stoler på sin egen dømmekraft, noget han mener journalister efterhånden ofte ikke gør. Foto: Agnete Schlichtkrull

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Clement Kjersgaard: Jeg hader at opstille regler

I 'Vi ses hos Clement' bringer værten folks forskellige verdener sammen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I et debatindlæg i Politiken er du blevet kaldt dialogdræber. Er det et godt udgangspunkt for et samtaleprogram?

»Hvem har startet flere samtaler, diskussioner, debatter og skænderier på tv i de sidste 10 år end jeg? Et af de steder, hvor jeg måske ser anderledes på verden end mange andre i det her land, er, at jeg virkelig hader at opstille regler for og forventninger til andre mennesker. I samme øjeblik du begynder at stille regler op for den samtale, du skal have, er vi allerede drejet forkert af. Der er ikke nogen model for et interview. Du kan ikke lave en fileteringsmaskine, som Suzanne Brøgger, Anders Fogh Rasmussen og Burhan G alle passer ned i«.

Hvad er der galt med samtalekulturen i dag, siden der er behov for det her program?

»Meget journalistik laves, mens journalisterne hele tiden skotter til en betragtning, der hedder: Går det nu stærkt nok? Rammer det bredt nok? Jeg har aldrig nogensinde været bange for at sætte et højt tempo eller for at sortere meget bidsk i, hvad vi spørger om, og hvilke svar vi accepterer. Men jeg har på den anden side heller aldrig været bange for at stille svære og komplekse spørgsmål. Eller vende tilbage til problemstillinger og holdninger, igen og igen, hvis det er de vigtigste i landskabet. Seerne fravælger ikke noget, fordi det er svært. De fravælger det, der er ringe eller kedeligt. Og på trods af det voldsomme udbud er der meget langt imellem, at du kommer væk fra et interview og tænker, at det her vil du også huske en uge efter.

En af grundene er, at journalister er rådvilde og ikke stoler på deres egen dømmekraft. Blandt andet fordi det går så skidt for medierne – fordi publikum i stort tal forlader tv-stationerne, dagbladene, det hele. Det fører meget let til, at man ikke stoler på materialet. Man tvivler på publikum, man tvivler på sig selv – og man tvivler på historien«.

Stoler du på din egen dømmekraft?

»Ja. Og det skyldes hårdt arbejde. Jeg har altid gerne villet gøre tingene godt. Og jeg har altid gerne villet gøre tingene anderledes. Det er ikke nødvendigvis to skilte, der altid peger det samme sted hen. Jeg har altid læst seertal med lup. Og det er ikke, fordi jeg lever for at have mange seere. Hvis jeg gjorde det, ville jeg lave ’Hammerslag’. Men jeg accepterer ikke og har aldrig accepteret modsætningen, der er den gældende norm på mange redaktioner, at enten kan vi lave noget, der er populært, eller også kan vi lave noget, der er vigtigt. Den køber jeg ikke. For det bliver en sovepude«.

Tidens hovedpersoner er gæsterne i studiet. Hvem er de?

»Det kommer an på, hvem du spørger. Og det er her, hele programmets eksistensberettigelse ligger. Og det er den anden ting, som viser, at der er behov for programmet. Når man for ti år siden snakkede om, at tingene var ved at blive fragmenterede – at de unge kun talte med de unge, de blå med de blå, de røde med de røde – tænkte jeg, at det slet ikke var så slemt. Jeg tog fejl. I dag er den udvikling kolossalt accelereret. Medierne bidrager enormt – de er åbenlyst en del af problemet.

Med programmet her vil vi gerne være en del af løsningen – ved at bringe folks forskellige verdener og holdninger sammen igen. Og på mange måder er det en uløselig opgave, programmet stiller sig selv. Men vi forsøger at udfordre vores egne indgroede vaner. Over en sæson skulle det gerne være sådan, at du oplever gæster i programmet, som du ikke aner, hvem er, men som du kender godt efter 10 minutter«.

Kan programmet sammenlignes med andre programmer?

»Det får du et politikersvar på, for det kan du ikke få mig til at gøre. Det er altid bedst, hvis man ikke kender kategorien«.

'Vi ses hos Clement' blev sendt første gang i aftes, kl. 22.30 på DR 1 og sendes fremover hver onsdag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden