En af mine venner siger, at fra det årti, vi lærte hinanden at kende i, husker han mig nærmest kun fra, når jeg sad, stod og gik og sang ’The Man That Got Away’, Harold Arlen og Ira Gershwins hjertevridende sang fra ’En stjerne fødes’, versionen med Judy Garland.

Det gjorde jeg til gengæld tit. Angiveligt. Med eller uden hårbørste som mikrofon, men med vibrato de rette, ekstra hjerteknuste steder.