Se, hvor sød du er«, siger kæresten til Silvana og stryger hende over kinden i et intimt filmet iPhone-moment. Og det er rigtigt. Hun ser meget sød ud, som hun ligger der i sengen med sine store vagtsomme øjne og putter sig ind til kæresten, som om vi får et indblik i noget meget privat mellem de to kvinder. Men kort efter udbryder kæresten: »Jeg er sikker på, du vil slette det her senere«. Selvbevidstheden er konstant til stede.
’Silvana’ er skildringen af et ungt popikons rejse mod toppen, men også en skildring af, hvor svært det er at se, hvor iscenesættelsen begynder og ender. Og af, hvordan det private bliver politisk, og det politiske bliver et brand.
