En vaskeægte P.I.M.P. kommer til Skanderborg

Hitmand. 50 Cent hedder i virkeligheden Curtis James Jackson III. Udover en lang række hitsingler er han kendt for at være blevet skudt hele ni gange uden at få alvorlige mén.
Hitmand. 50 Cent hedder i virkeligheden Curtis James Jackson III. Udover en lang række hitsingler er han kendt for at være blevet skudt hele ni gange uden at få alvorlige mén.
Lyt til artiklen

Du kan normalt finde ham In Da Club eller i en Candy Shop, men i august popper han op på Bøgescenen i Skanderborg som årets hovednavn på Smukfest.

50 Cent er manden, der i 2003 gik fra næsten ukendt rapper til superstjerne på rekordtid takket været albummet 'Get Rich or Die Tryin' og producerdrømmeholdet Eminem og Dr. Dre.

Pladen med hitsinglerne 'In Da Club', '21 Questions', 'P.I.M.P.' og 'If I Can't' solgte intet mindre end 15 millioner eksemplarer.

Den blev siden fulgt op af 'The Massacre' (2005), 'Curtis' (2007) og 'Before I Self Destruct' (2009).

I næste uge lander 50 Cents nye plade 'Animal Ambition', der er en slags appetitvækker for det længe ventede 'Street King Immortal'-album.

Vred 50 Cent dropper nyt album

50 Cent optræder som sidste navn på Bøgescenerne onsdag 6. august. Partoutbilletterne er udsolgt, men det er stadig muligt at købe billet til onsdag, hvor også TV-2, Marie Key, Nephew, Mø og Christopher er på programmet.

Tommy Grøn

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her