Hvad skal vi med Kulturnatten? »I mine øjne er Kulturnatten en opfordring til at møde den snævre kultur og de kulturtilbud, der sjældent rammer os i den store medieflade. Kulturnatten er en opfordring til, at man kan komme tæt på de kunstneriske genresteder, der ikke er præget af den almindelige distancerede måde at møde kulturen på. For eksempel på Dansk Arkitekturcenter og Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, hvor man kan gå rundt i værkstederne, snakke med kunsterne om det, de laver, og kigge dem over skulderen«. Hvad skal du på Kulturnatten? »Jeg vil tage til åbent hus hos fotokunstskolen Fatamorgana, hvor man kan møde eleverne. Det kunne være spændende. Fotokunst er en fascinerende kunstnerisk genre, som er på vej. Og så vil jeg tage på Dansk Designcenter og se den danske billedkunstner Martin Bigum. Jeg er nysgerrig efter at se, hvad han vil med sin kunst, når den bliver mere designpræget. Jeg vil også høre Lars Bukdahl, som fortæller om litterære perversioner og aversioner i Bakkehusmuseet. Han formidler altid intenst og indlevende – som en bog, man lukker op. Sidst på aftenen vil jeg slå et smut forbi Brorsons Kirke til arrangementet ChurChill – og tage en himmelsk stener. Det er altid en fantastisk oplevelse at ligge på kirkegulvet, høre god elektronisk musik og bare se på det lys, der bliver projekteret op i hvælvingerne i kirkeloftet. Det er meget afslappende, så man skal passe på, at man ikke falder i søvn«. Hvis du var direktør for Kulturnatten, hvad ville du så gøre ved den? »Jeg ville lægge endnu mere vægt på mødet mellem publikum, kunsten og kunstnerne og de mere snævre kulturelle genrer, som ikke får så meget bevågenhed normalt. Det kunne være lydinstallationer på Hovedbanegården. I stedet for at sidde i en teatersal, hvor gardinet går, man klapper og går igen, er det fedt, når man møder teatret midt på gaden. Folk skal kunne gå ind og se kunsterne arbejde med kunstværkerne og alt det, der ligger bag den kunst, man normalt kun ser, når den er skabt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
Dråben er, da han hører penisjoken
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Mishandlet værnepligtig afslører horrible forhold i Ukraines hær
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























