Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DRØMMEJAGT. Der er monstrøst eventyrlige kroppe på spil, når det gælder den (u)mulige drøm om en bedre verden. Fra venstre Marie Louise Wille som Snehvide og Kristian de Linde og Andreas Nikolai Petersen som et par dværge.
Foto: Rufus Didwiszus

DRØMMEJAGT. Der er monstrøst eventyrlige kroppe på spil, når det gælder den (u)mulige drøm om en bedre verden. Fra venstre Marie Louise Wille som Snehvide og Kristian de Linde og Andreas Nikolai Petersen som et par dværge.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Freakshow med kant byder på enestående teaterøjeblik

Christian Lollike åbner Aarhus Festuge med Snehvide og Bambi på rollelisten

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad siger du til dine børn, når de stiller alle de rigtige spørgsmål?

Det spørger Christian Lollike om og sender hele Disneybanden i synet på os som svar.

Præcis ligesom vi sender børnene ind foran ’Disney Sjov’.

Hvem er bedre end Hollywoods dream team til at holde skansen over for alle de umulige spørgsmål om Jordens kollaps, gadebørn på lossepladser og alt det der?

Så de er her alle sammen: Mickey Mouse, Snehvide og dværgene, Den Lille Havfrue, Aladdin, Joakim von And, Bambi ... og Barack Obama.

Stressliv og afmagten Det handler jo om, hvem der kan få »all my dreams come true«.

Alle kneb gælder, og Disneys multinationale-multimilliard drømmefabrik er en sikker vindermodel. Der skal skrappe midler til, af den heavy lyserøde slags.

For det, Lollikes nye stykke stiller skarpt på – i forlængelse af hans ’Det normale liv’ og ’Kosmisk frygt eller den dag Brad Pitt fik paranoia’ – er vores udhulede stressliv og afmagten over for klodens tilstand.

Problemet er, at vi i dag ikke engang tør drømme om muligheden for forandring.

Så det er meget passende to af hverdagens depressionsbomber, der kører løbet.

Hun med sine dårlige morfornemmelser og tykke cellulitislår, han med sit punkterede mandebryst og forliste ambitioner om at gøre en forskel.

Marie Louise Wille er ualmindelig stærk som rørende, rasende trunte, mens Morten Burian er glimrende til at entertaine, men har lidt svært ved at give figuren en egen troværdighed.

Disney brugt mod sig selv
Parret tumler rundt uden at kunne mærke noget som helst – pissetrætte af deres Røde Fucking Kors dårlige samvittighed, alle selvrealiseringsprojekterne, selvværdsterapeuterne og kom-så-ind-i-kampen. Hvilken kamp?

Der er kun en løsning – og godt det samme, for stykkets depri-tosomhed kører lidt i tomgang.

Kan du heller ikke holde dig selv ud? Så tag et Mickey Mouse-hoved på!

De to springer ud af skabet – det står der alligevel i krydsfiner og troner midt i det hele – og kører deres eget D-drama helt ud på det groteske overdrev.

Disney brugt imod sig selv, så de to depressionstumlinger kan komme til sig selv.

En tiltrængt virkelighedsforankring
Ind myldrer det rene freakshow med en overdådighed af glimmer, discorytmer og eventyrligt monstrøse kroppe, der netop kan få Disneys drømmefigurer til at come true. På bagvendt vis.

Bambi toner frem som over to meter høj, ranglet mand iført brudekjole, Den Lille Havfrue hjules ind som duvende sumomoster, Snehvide hopper lystigt rundt som lilleputfyr, der bliver fucket i røven, og Obama er en storsmilende dværg, der går rundt og smider med popcorn – som varmede han op til at smide med bomber i Syrien?

Det her er ikke det rene sjov.

Lollike, der bliver bedre og bedre som instruktør, sørger ikke bare for en super underholdende fest, men også for en tiltrængt virkelighedsforankring bag alt det eventyrlige candyfloss.

Lollike, der bliver bedre og bedre som instruktør, sørger ikke bare for en super underholdende fest, men også for en tiltrængt virkelighedsforankring bag alt det eventyrlige candyfloss

De utrænede aktører og deres aparte kroppe har en menneskelig autenticitet over sig.

En crowdsurfende Superman
Ligesom Lollike hermed sprænger den kulørte Disneyfiktion indefra, bryder han også den fjerde væg ned til virkelighedens verden ved at lade Supermandværgen crowdsurfe hen over publikum.

Tilmed glider bagvæggen til side og åbenbarer Store Scene, hvor Molières Den Gerrige stikker hovedet frem og vinker.

Det er et fuldstændig enestående teaterøjeblik: magi og realitet i et.

Men også den her feel good-stemning – omkring outsiderkroppe, publikumssamvær m.m. – skal der brydes med.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forestillingen er en lang række sprængte fiktioner.

For ham den multihandikappede i kørestolen er sgu reelt ikke med til festen, når showmaster von And render rundt med fjer i røven (Burian er i sit es) og forsøger at mærke sig selv.

Da bliver spasseren både skudt og gennempulet – i skudhullet!

Ingen grund at stå på

Har forestillingen dermed sprængt sig frem til, at vi til sidst kan tro på Marie Louise Willes Snehvide, når hun som en revolutionær gallionsfigur står der med blottet bryst og proklamerer sin drøm: at det KAN lade sig gøre at forandre verden?

Som showmaster-anden sagde det: »Jeg kan ikke mærke noget«.

Forestillingen har suverænt hvirvlet en hel masse drømmefyld væk, men uden at give nogen ny grund at stå på.

Det er meget forlangt, men hvad kan man andet af tidens førende teaterpersonlighed, den multiprisvindende mand bag Breivikdramaet?

Der skal lidt mere til, for at vi kan komme til at svare på alle de rigtige spørgsmål, som vores børn stiller os.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden