Engang var det smart at være sort. Helst mulat.
Det var faktisk i 80’erne og 90’erne umuligt at være mulat i Danmark uden at få en pladekontrakt, score helt vildt meget og komme på tv.
I dag er det smarteste at være ’shabab’. I hvert fald i det lille snævre segment af den kridhvide, kreative overklasse i København, som FOMO-spalten beskæftiger sig med. En shabab er en ung brun, der kører god ghettostil. En ’bindestregsdansker’ med dobbelt kulturel baggrund, der jonglerer let mellem hummus og hønsesalat.
Tænk S!vas, Adam & Noah, Reem fra ’X Factor’, facebookdronningen Ayse Dudu Tepe, ghettoprinsessen Latifa, gangsterforfatteren Yahya Hassan og hiphopmogulen Ali Sufi. Skarpe, succesrige, smukke mennesker, der kombinerer deres etnolekt og baggrund i en moderne social kapital-cocktail, som du gerne vil besmittes med.
Der er nemlig vigtige sociokulturelle point at hente her, og det er vigtigt at have mindst en brun ven. Ikke kun på Facebook, ude i virkeligheden. Så kan du altid gemme din egen følelse af hvid utilstrækkelighed hen i diverse white privilege-tråde på de sociale medier og skrive ting som: »Min barndomsven Ahmed siger altid ...«. Den vinder alle debatter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
