Jeg har tilbragt en god del af 2015 på Instagram. Det er sådan en hyggelig lille pausefisk. I køen i Netto, i sengen, i metroen - på vej fra A til B.
Som ny på Instagram begik jeg den klassiske begynderfejl at følge berømtheder med mange følgere. Det gjorde mig dog kun ked af det.
For når man sidder dagen lang og kigger på billeder af Medina, Pernille Aalund, Christiane Schaumburg-Müller, Andrea Elisabeth Rudolph, Lisbeth Østergaard, Emil Thorup og deres endeløse perlerækker af squats, stramme lår og smukke avokadomadder på Mega Mussel-porcelæn, så føler man sig både grim og kikset. Tilsat de helt flade maver, rejserne til paradisstrande, endeløse sponsorerede beauty-produkter og smukt opsatte blomsterdekorationer. Det påvirker en som iagttager, bevidst og ubevidst. Man føler sig gradvist mere og mere som en grim tabernar.
Faktisk er det lidt den samme følelse, som når man køber et håndholdt modeblad. Al den skønhed, perfekthed og pænhed skaber et spejlbillede til ens eget leverpostejsfarvede liv. Pludselig tænker man: Måske skulle jeg spare op til en håndtaske til 15.000 kr? Tage en detox-juicekur? Købe en personlig træner? Få lidt restylane? Blive en 'jeans-pige'?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her