At være det yngste medlem af verdens ældste rockband, The Rolling Stones, kræver udtalte evner i diplomati.
Hos Ronnie David Wood, årsungen på 78 år, er de så veludviklede, at han reddede det, han selv kalder ’institutionen’ i slutningen af 1980’erne, da Rolling Stones ifølge Keith Richards var havnet i ’Tredje Verdenskrig’. Han var ikke på talefod med Mick Jagger, indtil Ronnie Wood overtalte Keith Richards til at ringe til Mick Jagger, som havde lovet at tage telefonen. De to fik et kvarter til at klare samtalen.

























