’Unread’ er en af den slags historier og lytteoplevelser, som er svær at gengive. Det kommer til at lyde så fladt, hvor det er fyldigt, så navlebeskuende, selv om det er dybt vedkommende. ’Unread’ er på samme tid en spinkel, personlig historie om fortælleren Chris Stedmans tab af en elsket ven og et vidvinklet blik på fænomenet selvmord, på ensomhed og på internetkultur.
Til at begynde med er der en vis følelsesmæssig klaustrofobi ved at følge Stedman ned i det snævre erindringshul, hvor hans afdøde ven Alex’ stadig føles lyslevende for ham. Hvad skal man bruge denne tilfældige, private sorg til? Det lyder hårdt, men gør vi det ikke hele tiden? Laver oplevelsesøkonomiske cost-benefit-analyser af, i hvor høj grad fortællinger vedkommer os nok? Vi vil fastholdes.
