Jeg ville ønske, jeg skulle til at skrive en begejstret anmeldelse. Og det havde jeg faktisk også forventet, for jeg var blevet lovet Per Bak Jensens »største retrospektive soloudstilling i Danmark«.
Derfor gik jeg ud fra, at jeg skulle præsenteres for de store sammenhænge i en kunstnerisk produktion, der strækker sig fra tiden som den første akademielev med fotografi som materiale tilbage i 1980’erne, og frem.




























