Vi kaldte stedet for Gammel Røv. Og det lever Gammel Strand sådan set meget godt op til. På en poetisk måde. Med midaldrende kunstnere, døde fugle og blomster, der også snart vil dø.
Jeg sidder i Gammel Strands gård til åbningen af udstillingen ’Når vi døde vågner’ og har lige spist et stykke af en otte meter lang mazarinkage med friske blommer.
På husets tagryg har seks duer sat sig, mens superstjernefløjtenist Michala Petri fra balkonen spiller finske variationer over ’Jens Vejmand’.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
