Man kan med rette også lægge vejen forbi Bryggen. Foruden de igangværende udstillinger støder flere til i dag. Galleri Kirkhoff slår for anden gang dørene op til en soloudstilling med Ulrik Heltoft.
Han arbejder denne gang med udgangspunkt i den franske surrealist Raymond Roussels bog ’Nouvelles Impressions d’Afrique’ fra 1928.




























